På besøg hos dyrlægen!
28.12.2005
I dag har hvalpene, Nessie og Krøsus været hos dyrlægen. Hvalpene blev sundhedstjekket og vaccineret første gang. Nessie og Krøsus skulle have deres årlige vaccinationer.
Heldigvis fik jeg hjælp af min gode veninde og kollega, Ruth og hendes mand, Jørgen, der har købt Ayoe. De kom med deres store 4 hjuls trækker. Det var en fordel i det snevejr og glatte føre det var i dag. Vi fik alle 9 hvalpe ind i deres bil, så havde jeg Krøsus og Nessie i min Skoda. Finn er jo taget ud for at fange nytårstorsken :o)
På besøg hjemme hos den nye familie!
Efter en lille lur var Akita klar til at tage med Susanne hjem et par timer. De bor jo lige i nærheden af os. Akita har været hjemme hos familien et par gange i løbet af julen, så det blive en nem flytning, når hun flytter endeligt derop i uge 2.
Akita er ved at få lavet sin egen hjemmeside. Prøv at besøge:
http://www.123hjemmeside.dk/akita
Besøg!
25.12.2005
Vi har haft besøg af Tove og Bjarne Larsen, Kennel Ivanhoe og Hans og Grete Svendsen, Kennel Hvidbjørn i dag. Der blev studeret vinkler og hoveder. Tænderne blev set efter og pelsen vurderet :o)) Vi fik ros for hvalpene. De syntes hvalpene var meget ensartede. Det er selvfølgelig Nessie og "Marcus" der skal have æren, men det varmer jo altid at få ros.
Ugen der gik!
24.12.2005
Hvalpene er nu 7 uger. Nedtællingen til hvalpene rejser er startet. Ikke sådan at forstå at vi glæder os til de rejser, men forberedelserne er i fuld gang.
Tatorvøren var her onsdag og chipse alle hvalpe. Det gik nemt - de var helt rolige og stod pænt stille uden at give en lyd fra sig. På onsdag efter jul bliver de så vaccineret og får sundhedstjek.
De hvalpe der har halsbånd, og som stadig kan passe det, får det på, når vi er omkring dem.
De hvalpe der har tæpper, som de skal have med herfra, er kommet i brug.
Vi skal også ud og køre i bil med et par stykker, inden de tager ud på en lang bilrejse.
De første hvalpe drager afsted sidst i næste uge, så rejser resten med et par dages mellemrum.