Vi vil gerne takke Grete og Hans Svendsen, Kennel Hvidbjørn og Tove og Bjarne Larsen, Kennel Ivanhoe for at have delt deres erfaringer med os, for deres støtte og engagement - deres omsorg og opmuntring, når der har været brug for det. De har været enestående - altid parate ved telefonen, og også kommet når der var brug for det. Tusind tak!
12.1.2006
I dag er Akita rejst. Heldigvis bor familien Schou Hansen tæt på os. Vi får mulighed for at se Akita engang imellem :o) . Det er godt vi selv skal beholde Aura. Nu må vi se, om hun kommer til at kede sig som "enehvalp".
Det har været en dejlig og stor oplevelse at have hvalpe. Selvfølgelig har det været hårdt engang imellem, men det har været meget livsbekræftende og lærerigt at følge hvalpenes udvikling dag for dag.
Det kan mærekes bare én hvalp rejser. Jeg tror ikke, at hvalpene savner hinanden, men der sker et eller andet i flokken. Måske fordi de så skal til at regulere i rangordenen?
Nessie kigger lidt rundt, men hun virker ikke ked af det - endnu!
4.1.2006
I dag blev Arki hentet. Kirsten, Arne og Mickey kom fra Kalundborg midt på formiddagen. De havde en stor pose godter med til hundene. Nessie og Krøsus tog selv hvert et ben fra posen, og løb ud i haven og hyggede sig. Hvalpene fik griseører. De havde det herligt med at gnave og ruske i dem. De stjal også hinandens griseører. Efter vi havde drukket kaffe og spist rundstykker, var der familiesammenføring mellem Arki og Mickey. Det gik godt, da Mickey lige havde fortalt Arki, at det var "hans" bil de skulle køre i.
Jørgen Overgård var forhindret i at hente sine hvalpe i går. Han var sneet inde, men straks han var gravet fri, kom han og hentede Aloette og Ariet. Der skete et uheld, da jeg var ved at lægge billeder ind på computeren. Ved en fejl blev de billeder jeg havde taget af Aloette og Ariet og afrejsen slettet. Jørgen Overgård har sendt mig nogle nye - mange tak for det :o))
Krøsus´s Aimée - 7900 gram
se mere på hjemmesiden:
http://www.123hjemmeside.dk/Ahrnkiel